Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Film og foredrag: At kende sandheden

SEP
14

Film og foredrag: At kende sandheden


Dato Tirsdag d. 14. september 2021, Kl. 15:00 til kl. 18:00
Pris
Gratis - adgangskort nødvendig
Film og foredrag:  At kende sandheden

- ”At kende sandheden” tager udgangspunkt i den såkaldte Thorotrastsag. Thorotrast var et radioaktivt kontraststof anvendt i begyndelsen 1940érne ved røntgenfotografi i forbindelse med hjerne- og andre -operationer i hovedet. Temaet er her den ansvarlige læges, Nils Malmros far, altopædende ansvars- og skyldfølelse på baggrund af de beslutninger, han tog som kirurg på baggrund af de voldsomme lægelige dilemmaer brugen af Thorotrast var ophav til.

Desuden er det en skildring af faderens opvækst præget af en autoritær kristendom og en opslugende fattigdom og hans senere vej frem til at stå som den toneangivende hjernekirurg i Danmark.

Filmen tager konkret udgangspunkt i faderens forsøg – i anledning af en ilde informeret pressekampagne i ”Det fri Aktuelt” - på at gennemgå patientmapperne og komme overens med sin skyldplagede samvittighed – under dette arbejde kommer Nils Malmros (sønnen) for første gang nær sin far, idet han på grund af faderens svækkede syn agerer hans sekretær.

Filmen indledes med et oplæg og efterfølgende vil der være mulighed for at debattere filmen, temaet og Nils Malmros.

Filmen vises i samarbejde med Korsør Biograf Teater - adgangskort til forestillingen kan hentes online eller på kirkekontoret fra 14. august