Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Fredslysgudstjeneste

DEC
06

Fredslysgudstjeneste


Søndag d. 6. december 2020, Kl. 16:00 til kl. 17:30
Kirkepladsen, 4220 Korsør
Jesper Marbæk Christensen
TILMELDING NØDVENDIG
Fredslysgudstjeneste

Det bliver en lidt anden måde, vi i år fejrer fredslysets ankomst til kirken. Der bliver ingen vandring med lyset, men lyset skal nok nå ud fra kirken. Forplejningen efter gudstjenesten bliver heller ikke som traditionen foreskriver, æbleskiver, men derimod en lille overraskelse som kan nydes på kirkebænken eller tages med hjem.

>>> TILMELDING

Tilmelding nødvendig, da pladsen er begrænset pga. COVID19.

KRAV OM BRUG AF MUNDBIND

Du skal bære mundbind eller visir foreløbig frem til 2. januar 2021, når du går i kirke eller deltager i et arrangement i Sankt Gertruds Hus. Du skal have det på, når du går ind og går ud igen, og når du bevæger dig rundt i kirken/lokalet. Læs mere om brug af mundbind.

RETNINGSLINJER FOR GUDSTJENESTER

  • Der kan maximalt være 90 deltagere plus kirkens medarbejdere
  • Der udleveres salmeark til kirkelige handlinger

Retningslinjerne vil løbende blive opdateret og i forhold til det oplyste smittetryk blive lempet eller skærpet. 

HOLD AFSTAND - SPRIT AF - BLIV HJEMME HVIS DU FØLER DIG SYG


Fredslyset kommer oprindelig fra Fødselsgrotten i Betlehem. Over hele Europa bruges både tognettet og privatbiler som fordelingslinjer, hvor Fredslyset i en flagermuslygte transporteres rundt. Modtagerne kommer så med deres egne lygter og får overført flammen hertil. Udbredelsen af Fredslyset går fra Wien over Frankrig, England, Skotland og til Irland. Fra Wien også gennem Tyskland, hvor det forgrener sig nordpå til Skandinavien og østpå rundt i det meste af Østeuropa.