Udsendt for Danmark ... efter udsendelsen

24
SEP

Dato Tirsdag d. 24. september 2019, Kl. 19:30 til kl. 21:00
Medvirkende
René Pamperin

René Pamperin, tidl. major i hæren, har været udsendt til Afghanistan. De oplevelser, han der var vidne til, har sat sine spor på krop og sjæl. For ham var vejen tilbage til en "almindelig" hverdag at bruge naturen, den ro og fred, den byder på og de kræfter, der skal til for at passe den. René Pamperin er stifter af VeteranHaven, hvis formål er at skabe indhold i menneskers liv, i et miljø af rummelighed, baseret på værdier som ærlighed, tillid og forståelse, omsorg og støtte fra varme og engagerede mennesker. Arbejdet og fællesskabet i VeteranHaven skal give brugerne en vej tilbage til et socialt liv og en sund hverdag. Kom og hør en barsk fortælling om livet efter udsendelsen.

Foredraget er det første af tre om at være udsendt for Danmark. Det andet er med provst Ulla Thorbjørn Hansen, tidl. feltpræst, 22. oktober. Det tredje og sidste handler om at udsende soldater til tjeneste udenfor landets grænser, datoen er endnu ikke fastlagt.

Ophavsret: