Litteraturkreds

10
SEP

Dato Tirsdag d. 10. september 2019, Kl. 09:30 til kl. 11:00
Sted
Sankt Gertruds Hus

Findes der noget bedre end en varm kop kaffe eller te, en god bog og nogle at dele det hele med?

Vi lægger ud med islandske Audur Ava Olafsdottir, ”Ar”, bogen er tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. 

”Ar” er en stilfærdig fortælling, meget livsbekræftende og med humor. Udgangspunktet er ellers trist nok: Hovedpersonen, en 49-årig mand, er kørt fast i livet med en skilsmisse bag sig og en datter, han ikke er far til. Han får en åkande tatoveret på brystet for at dække over de usynlige sår ved hjertet. Derpå stikker han af til udlandet, på en enkeltbillet og med en lille værktøjskasse, en krog og en boremaskine. Hans plan er at begå selvmord, men mon det kommer så vidt?

Bøgerne kan lånes i Sankt Gertruds Hus ca. en måned før hver enkelt litteraturkreds. Bøgerne ligger i vindueskarmen på 1. sal, og man noterer sit navn, adr. og tlf.nr. på udlånslisten, når man tager en bog.

Vedr. aflevering er det vigtigt, at man afleverer umiddelbart efter drøftelsen af bogen. Hvis man er forhindret på selve dagen, kan man inden tiden aflevere bogen, hvor man hentede den og notere, at den er afleveret. – Hvis man ikke når dette, skal man en af de nærmeste dage aflevere bogen på biblioteket og sige, at det er til Litteraturkredsen i Skt. Gertruds Hus, vi hæfter nemlig for bøgerne, så det er i alles interesse.



Ophavsret: