
Det dygtige rytmiske kor, Cikaderne, står klar med et repertoire af rytmiske klassikere, musicalnumre samt nye og gamle ørehængere i deres fortolkning.
Koncerten, som Cikaderne byder ind til i Sankt Povls Kirke, har de kaldt 'Sange til livet'. Her kommer de med deres bud på tekster og melodier, som viser livet fra start til slut - det er lige fra ‘Love someone’ af Lucas Graham til ‘Life on Mars’ af David Bowie.
Cikaderne har base i København, og kendetegnet ved koret er netop sangglæden og ønsket om at komme ud over scenekanten til publikum, så I selv går fra koncerten med sang og smil på læben. Vi bliver dirigeret af Rasmus Hollerup, som ligeledes står for en del af Cikadernes korarrangementer.
Cikaderne har tidligere gæstet Sankt Povls Kirke i november 2020 - til stor fornøjelse for alle.
Cikaderne glæder sig til at synge for os på ny.
Rasmus Hollerup er korleder for Cikaderne. Han er uddannet bachelor fra Almen Musikpædagogik på Det Jyske Musikkonservatorium i 2015, og er i gang med at tage en kandidat i Rytmisk Korledelse. Rasmus har været korleder for Cikaderne siden efteråret 2019. Udover at være korleder, er han også aktiv musiker som både pianist og guitarist.