Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sange fra Skotland og den vide verden

OKT
09

Sange fra Skotland og den vide verden


Dato Søndag d. 9. oktober 2022, kl. 19:00
Sted Sankt Povls Kirke, Kirkepladsen, 4220 Korsør
Medvirkende
The Quiggs
Pris
Gratis
Sange fra Skotland og den vide verden

"The Quiggs" er en skotsk/dansk duo, der består af ægteparret Stephen og Pernille Quigg. Stephen Quigg er en veletableret folkesanger, der har levet af musikken i over 40 år. Stephen er opvokset på den skotske vestkyst hvor humoristisk sans og traditionel musik kom ind med modermælken. Stephen har i alle årene optrådt solo men indgik desuden i den legendariske skotske folkemusik gruppe "The McCalmans". Gruppen gæstede Danmark igennem mange år, helt op til bandets ophør i 2010. Herefter vedligeholdt Stephen forbindelsen til Danmark og har i de senere år optrådt sammen med sin hustru, Pernille Quigg, som også er folkesanger og sangskriver. Pernille Quigg er, som fornavnet afslører, dansk. Hun er opvokset i en lille landsby i det østjyske landskab, hvor de gamle stadig husker en vis sangfugl i naboens æbletræ. Siden da begav hun sig først til Irland i musikkens fodspor og senere hen til Skotland, hvor kærlighed og musik går op i ren harmoni.