
Der bliver gang i den, når bandet ”A Rush of Coldplay” gæster Sankt Povls Kirke og lader tonerne fra det legendariske, engelske superband Coldplay´s bruse ud i kirkerummet. Glæd dig til at høre de storladne og iørefaldende hits som Yellow, Clocks, Fix You, Viva la Vida, Paradise, A Sky Full of Stars og Adventure of a Lifetime, der har gjort det britiske rockband til en verdenssucces.
Koncerten i Sankt Povls Kirke er en del af en mini tourné med det formål at samle penge ind til organisationen Skyggebørn. Skyggebørn hjælper gennem samtalegrupper børn og unge i sorg med at sætte ord på deres følelser og tanker. Det kan være børn som har mistet en forælder eller anden nær familie, men alle typer for sorg og afsavn bearbejdes i trygge samtalegrupper.
Entre: kr. 205 plus gebyr. Billet købes via www.billetsalg.dk/kirkekoncert
Vi håber, at rigtig mange kommer til denne store koncertoplevelse – til glæde for jer selv og til støtte for Skyggebørn.