Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Musik og muntre fortællinger

FEB
22

Musik og muntre fortællinger


Dato Tirsdag d. 22. februar 2022, kl. 17:00
Sted Sankt Gertruds Hus, Kirkepladsen 5, 4220 Korsør
Medvirkende
Bodil Heister
Pris
Gratis
Musik og muntre fortællinger

Komponisten og musikeren Bodil Heister præsenterer vinterens smukke sange fra Højskolesangbogen – krydret med musikeksempler og fornøjelige historier. 

Bodil fortæller levende og underholdende om personerne bag den danske sangskat – og om sine egne kompositioner – og hun akkompagnerer til fællessangen på klaver. Vi får lejlighed til at synge enkelte af Bodils egne melodier til digte af Sophus Claussen, H.C. Andersen og Piet Hein og et par sange fra Jul på Slottet.

De fleste kender nok bedst Bodil Heister som komponist til den populære julekalender "Jul På Slottet". Hun har været på næsten alle landets teatre som kapelmester og komponist.

Hun har udgivet sanghæftet Rosenknoppen med sine melodier til digte af H.C. Andersen, Piet Hein og Sigfred Pedersen og Du skal plante et træ, sanghæfte med digte af Piet Hein.

4. maj 2021 udkom hendes nye roman Jeg tæller timerne om hendes far, der som modstandsmand sad i Shellhuset under bombningen 1945.

Der vil være kaffe og kage undervejs i foredraget.