Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Nyt ansigt - ny kirketjener

Nyt ansigt - ny kirketjener


# Nyheder
Udgivelsesdato Udgivet tirsdag d. 1. november 2022, kl. 10:43
Nyt ansigt - ny kirketjener

Vores nye kirketjener Linda Ørum Madsen fortæller følgende om sig selv: 

Jeg er så glad for, at jeg har fået jobbet som kirketjener ved Sankt Povls Kirke. 

Jeg er uddannet Håndarbejdslærer og har i 24 år arbejdet på Kolonien Filadelfia i Dianalund som, værkstedsassistent på Det Kreativ Værksted. hvor Jeg har stået for et arbejdstilbud for voksende med Epilepsi, psykiske sårbare, udviklingshæmmet med mere. Jeg har igangsat kreative arbejdsprocesser og arbejdet med at skabe relationer, det sociale sammenspil og fællesskabet.    

Jeg er glad for naturen, hvor jeg går mange ture i Korsør omegn, jeg nyder skoven og stranden og følger med i årstiders skifte. Jeg bader i Storebælt, starter tidligt og slutter sent på sæsonen og drømmer om, at blive vinterbader. 

I ferierne om foråret og vinter foretrækker jeg lange gåture ved Vesterhavet oftest omkring Lemvig egnen og Fanø, hvor den storslåede natur og vestenvinden gør noget godt for sjælen.

Jeg nyder meget at skabe kunsthåndværk som pileflet, smykkefremstilling, patchwork, broderi, tegning, strik……… det at fordybe sig i en proces, der inspirer til nye ideer og glæden ved at se det færdige resultat.

Jeg er praktisk anlagt og er god til at få noget fra hånden, jeg glæder mig til at arbejde i Korsør og især miljøet omkring Sankt Povls Kirke. Hvor jeg ser meget frem til at bidrage til de kirkelige handlinger, de praktiske opgaver og fællesskabet.