Præstens ord maj 2018

Præstens ord: En ny begyndelse

”Skønhed vokser undertiden frem på trods af alle forventninger”. Sådan lyder det i gyserforfatteren Steven Kings bog Duma Key.  De ord er meget sandhed i. Vi oplever det undertiden og bliver glædeligt overraskede. Men det gælder i særlig grad et sted. Det gælder der, hvor der bliver pinse.

Snart skal vi fejre pinse. Snart skal vi fejre at stor skønhed brød frem på trods af alle forventninger og ods, da Guds Helligånd brød løs over en lille flok mismodige Jesus troende. Guds ånd skabte pinsedag en fornyet tro og et fornyet mod, der blev til en levende kristen menighed.

Guds ske tak og lov er det ikke kun er noget der skete engang. Også i dag kan vi opleve, at det sker.  Skønheden vokser frem. Troen og glæden vokser frem, hvor man ikke skulle have troet det muligt.

Der sker også her i Korsør. Jeg har set det og jeg har mærket det igennem de snart 23 år, hvor jeg har været præst ved Skt. Povls Kirke. ”Hvad særligt er der ved Korsør”? Sådan sige man måske andre steder om vores by.  Det særlige ved Korsør er ikke kun naturens skønhed.  Det særlige er, at der i kirken sker spændende og opløftende ting. Guds ånd skaber fornyelse og glæde. Der er pinse også her og nu.

Det er med vemod, at jeg har valgt at stoppe som præst her fra den 1. juli. Men jeg håber og tror og beder til, at det skønne vil fortsætte med at vokse i Korsør og i Skt. Povls Sogn og at de to nye præster, der skal findes, må finde sig rigtig godt til rette her.

Med ønske om et glædelig pinse

Thomas Hansen

Præstens ord april 2018

Præstens ord: En ny begyndelse

Efter påsketiden, hvor Jesus opstod fra de døde, kan du nu videre læse i biblen om, hvordan Jesus prøvede at forberede sine disciple på, at der ville komme en tid, hvor de ikke længere ville have Jesus hos sig.

Som Jesus sagde: ”Der vil komme svære dage, og der vil komme gode dage”.  Jesus blev efter sin opstandelse på jorden i 40 dage, dernæst steg han til himmels, og det er derfor, vi fejrer Kristi Himmelsfartsdag som en helligdag .

Det er også en ny og spændende tid Skt. Povls Kirke går i møde. Inden for de næste par måneder får menighedsrådet travlt med at finde to nye præster til Kirken.

Personligt har det været en dejlig ny begyndelse, at påbegynde mit vikarembede som præst ved Skt. Povls Kirke. Jeg er blevet taget godt imod og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige Jer tak for.

Jeg har den sidste tid haft travlt med at lære jeres skønne by at kende.

Kirken er også unik i sig selv, og jeg har nok stadigvæk noget at lære, selvom jeg har været vikarpræst i 10 år.

Jeg håber, vi ses i kirken eller i Sankt Gertruds Hus.

Med ønsket om et godt og velsignet forår til Jer alle.

Pastor Christina Wildfang

Præstens ord februar 2018

Præstens ord: Kyndelmisse

På mit køleskab hænger et postkort. ”Alt godt kommer til den, der venter” står der på det. En kærlig påmindelse til en utålmodig sjæl som mig om, at ikke alt kan ske hurtigt. Selvom sikkert flere end jeg, begynder at længes mod forårets milde sol, må vi være tålmodige, for vi tøs langsomt op.

”Alt godt kommer til den, der venter” det er provokerende – ikke bare fordi det skubber til utålmodigheden, men også fordi man må spørge om det så betyder, at vi bare skal lade stå til og ikke tage ansvar for fremtiden? Jeg talte med en ateist, som havde netop dette imod den kristne tro, at den i hans øjne medførte, at de kristne bare satte sig ned og ventede på at Gud gjorde noget, om ikke før så den dag, vi møder ham i Paradiset.

Det fornuftige må da være, netop ikke at vente på det bedste, men tværtimod frygte det værste, så vi kan forebygge og forberede os og tage vores forholdsregler.

Men den kristne tro handler naturligvis ikke om, at de troende skal sætte sig ansvarsløst tilbage med de fyldte chokolader og vente på verdens undergang. Den handler om at glæde sig over, at ventetiden faktisk ER forbi, fordi Jesus er blevet født, og er usynligt til stede i vores liv og verden. Og at ventetiden ikke er en modløs, apatisk eller frygtsom venten, men tværtimod en glad forventning. Det er at vente alt godt fra Gud – selv på de mørkeste, vådeste dage. Ventetiden er ikke spildtid. Den er håbets tid, og håbet giver os nye muligheder for at handle. Når vi handler af frygt for fremtiden, bygger vi sjældent noget godt og frugtbart op – tværtimod kan vi gøre vores bange anelser til selvopfyldende profetier. Men handler vi i håb og i tro på det gode, kan vi åbne døre, også for andre.

2. februar er det kyndelmisse, vi er allerede halvvejs igennem vinteren. ”Giv tid, giv tid” synger vi i den gamle danske vintersang ”Guds skønhedsrige kommer”.

Præst Anna Helleberg Kluge

Præstens ord januar 2018

Præstens ord: Gaveregn

Nu er vi kommet på den anden side af juleaften med lækker mad, dans om juletræ og gaver. Hvor der er mange børn med, kan det nærmest være som en gaveregn juleaften. Men hvorfor giver vi egentlig hinanden gaver?
Er det fordi, vi har behov for gaverne? Da jeg var barn, var det meget typisk med bløde pakker under juletræet. Mine forældre købte noget, vi børn virkelig havde behov for. Men de bløde gaver var ikke så velkomne som de hårde, for de var som regel udtryk for noget ekstra, vi strengt taget godt kunne undvære.
Hvorfor giver vi hinanden gaver? Måske møder gaven ikke noget direkte materielt behov. Men alligevel møder gaven et behov, vil jeg mene. For en gave er vel gavegiverens udtryk for at ville fejre og overraske og glæde modtageren.
Vi forældre med nogle år på bagen har måske stadig noget stående fremme i stuen, som vi fik for længe siden af vores barn, da han eller hun var i skolealderen eller tidligere. Vi har aldrig fået den smidt ud, selv om den måske ikke ligefrem pynter på hylden. Hvorfor har vi ikke gjort det? Fordi den gave var et udtryk for noget godt, ja var en kærlighedserklæring.
Det med at give gaver til jul går helt tilbage til de vise mænds gaver til den nyfødte Jesus. Guld, røgelse og myrra, som de kom med, det var måske ikke det, en nyfødt savnede allermest. Men de gaver var alligevel udtryk for noget vigtigt. De var en hyldest til en modig gavegiver, som kom til verden giver os mennesker en stor gave, ja, den allerstørste gave, et menneske kan få, nemlig en livsledsager. Og den livsledsager, der vil være hos os og med os, er intet mindre end Gud selv. For Jesus kom til verden for at knytte bånd - hjertebånd mellem himmel og jord. Det var modigt gjort, hvad også hans historie helt fra begyndelsen fortæller.

God jul og godt nytår

Sognepræst Thomas Hansen

Kontaktoplysninger

 

Sociale links