Præstens ord: Gaveregn

Nu er vi kommet på den anden side af juleaften med lækker mad, dans om juletræ og gaver. Hvor der er mange børn med, kan det nærmest være som en gaveregn juleaften. Men hvorfor giver vi egentlig hinanden gaver?
Er det fordi, vi har behov for gaverne? Da jeg var barn, var det meget typisk med bløde pakker under juletræet. Mine forældre købte noget, vi børn virkelig havde behov for. Men de bløde gaver var ikke så velkomne som de hårde, for de var som regel udtryk for noget ekstra, vi strengt taget godt kunne undvære.
Hvorfor giver vi hinanden gaver? Måske møder gaven ikke noget direkte materielt behov. Men alligevel møder gaven et behov, vil jeg mene. For en gave er vel gavegiverens udtryk for at ville fejre og overraske og glæde modtageren.
Vi forældre med nogle år på bagen har måske stadig noget stående fremme i stuen, som vi fik for længe siden af vores barn, da han eller hun var i skolealderen eller tidligere. Vi har aldrig fået den smidt ud, selv om den måske ikke ligefrem pynter på hylden. Hvorfor har vi ikke gjort det? Fordi den gave var et udtryk for noget godt, ja var en kærlighedserklæring.
Det med at give gaver til jul går helt tilbage til de vise mænds gaver til den nyfødte Jesus. Guld, røgelse og myrra, som de kom med, det var måske ikke det, en nyfødt savnede allermest. Men de gaver var alligevel udtryk for noget vigtigt. De var en hyldest til en modig gavegiver, som kom til verden giver os mennesker en stor gave, ja, den allerstørste gave, et menneske kan få, nemlig en livsledsager. Og den livsledsager, der vil være hos os og med os, er intet mindre end Gud selv. For Jesus kom til verden for at knytte bånd - hjertebånd mellem himmel og jord. Det var modigt gjort, hvad også hans historie helt fra begyndelsen fortæller.

God jul og godt nytår

Sognepræst Thomas Hans

Kontaktoplysninger

  • Skt. Povls Kirke
  • Kirkepladsen 5
    4220 korsør

  • Telefon: 58 37 13 09
  • Email: jehe@km.dk
 

Sociale links