Prædikestolens oprindelse

 

Af Mogens Haar

Professor Herholdts kirke, der blev indviet den 29. maj 1871, hører ikke til de gamle kirker. Men ser vi på inventaret, er der flere prægtige ting fra middelalderkirken, Sct. Gertrud: døbefonten, det senmiddelalderlige krucifix, epitafier over Maren Morup og borgmester Caspar Brand, skibsmodellen af fregatten "C7", lysekronerne, sidst men ikke mindst, prædikestolen - skænket 1656 af borgmester Caspar Brand: bruskbarok fra omkring 1650.

Vi ved, at Caspar Brand skænkede to lysekroner, to alterstager og betalte det store epitafiemaleri af ham og hans hustru, Anna Povlsdatter.

Men hvem havde skåret prædikestolen? Hvor kom den fra? Ingen oplysninger var der. Den første og eneste, der berører spørgsmålet, er la Cour i sin bog fra 1926. Side 399 nævner han, at museumsinspektør Chr. Axel ]ensen udtaler, at billedskærerens navn ikke er opklaret, men at han sikkert har arbejdet på egnen og formodentlig boet i Korsør eller Slagelse. Adskillige andre prædikestole i nabolaget bærer præg af samme hånd. Siden har ingen af de kirkebeskrivelser, der er udkommet nævnt noget om stolens oprindelse. Gennem de sidste mange år har jeg været rundt i de fleste kirker her på Vest- og Sydsjælland og ingen steder været heldig at se en prædikestol, som lignede den i Skt. Povls. Heller ikke på Sydsjælland, hvor det ellers er ret almindeligt at prædikestolen har en bærerfigur pa samme vis som Moses i Skt. Povls.

Ved et rent tilfælde kommer jeg pa sporet. En dag skal jeg læse noget i "Nationalmuseets arbejdsmark" fra 1931 og falder her over en artikel af førnævnte Chr. A. Jensen om snitværker af mester Hans Drejer og især prædikestolen på Ellensborg - nuværende Holckenhavn ved Nyborg. Prædikestolen er skåret af "Mester A.S." Udover at stolen bæres af en Mosesfigur er der ikke mange ligheder. Stolen på Ellensborg er vel nok en af Danmarks fornemste træskærerarbejder, bekostet som den er af Christian IV's svigermor, Ellen Marsvin, der påbegyndte kapellet i 1637 (Kan i dag beses som vestfløjen i Holckenhavn).

Jeg arbejdede videre med "A.S." og fandt ud af følgende: Manden hed ikke Anders Sørensen, som flere fejlagtigt benævnte ham, men i virkeligheden Anders Mortensen. "A.S." dækker over Anders Snedker, som Anders Mortensen skrev sig. Denne Anders Mortensen arbejdede en tid sammen med Hans Dreier, men efter hans død fik han sit eget værksted og benævnes fra nu af som Anders Mortensen, Odense.

Opgaven var nu at søge i de fynske kirker. Jeg begyndte i Nyborg. Den 14. oktober l993 kom jeg i kontakt med konservator lb Andersen, som arbejdede i Nyborg kirke. Denne henviste til sin mester i Odense, Jens Johansen, som er den, der har haft mest med Anders Mortensens ting at gøre. Jens Johansen arbejder med træskærerarbejder på Fyn og i Sønderjylland for Nationalmuseet. Af ham fik jeg navnene på en række fynske kirker, hvor Anders Mortensens arbejder findes. Endvidere var jeg så heldig, at Jens Johansen den 28.2.94 skulle til København i andet ærinde. Han ringede og ville gerne se Korsørstolen, da han ikke kendte den.

Han kom og så og følte sig helt sikkert på, at Korsørstolen stammede fra Odenseværkstedet. Muligvis er Anders Mortensen ikke ophavsmand til alle figurerne, nogle har sikkert været lavet af en af hans svende. Efter besøget i Skt. Povls kirke var vi til kaffe hos sognepræst Jørgen Ottosen, og der udtalte Jens Johansen følgende: "den (prædikestolen) har ikke noget med Sjælland at gøre, men er fynsk, som Mogens Haar mener. Så min dags og års søgen var reddet - og dog:

Den 350 år gamle prædikestol trænger hårdt til restaurering. Gennem tiden er den ændret, og utallige lag lak og olie er påsmurt. Når de en dag er fjernet, kommer måske nye ting frem i den gamle prædikestol, som er så god til at bevare sine hemmeligheder.

Beskrivelse, brug og bevaring
Prædikestolen står i dag i afrenset egetræ, men ret mørk p.g.a. af flere lag overfladebehandling.

Nationalmuseets arkiv oplyser følgende om prædikestolen:
"Prædikestol af eg, syvsidet, barok, ca. 1650, en del restaureret, skænket af borgrmester Caspar Brand 1656.
De syv felter er firesidede med gennembrudt bladbort indenfor hvilken en figur i en flad portal med snoede søjler og muslingeskal foroven, på en volutkonsol (spiralrullet fladeornament) med vrængmaske.
Figurerne er følgende: 1) tomt felt, 2) Lucas med okse, 3) Johannes med ørn, kalk, slange, bog, 4) Kristus med lam, 5) Marcus med løve og bog, 6) tomt felt 7) Peter med bog og nøgle. Den sidste figur, der star i et smallere felt end de andre, er skåret i relief af samme stykke som baggrunden. Alle de andre figurer er fri. Kristus er fornyet. De manglende figurer i 1) Paulus, i 6) sikkert Matthæus.
På hjørnerne snoede søjler med korinthiserede kapitæler. De fire knægte over dem har et englehoved, konsolknægtene under dem et diademhoved. Under gesims og på postamentpartiets underside gennembrudte ornamentstykker med slyngark og frugtmotiver. En del af disse stykker fornyede. Stolens støttestolpe formet som en Mosesfigur.
Alle farver afætsede."

Sognepræst Torkild Winther skriver 1926 i L.F. la Cour "Korsør Bys Historie" at der var mange klager over, al det var højst vanskeligt at tale i Set Gertruds kirke p.g.a. dens uforholdsmæssig store bredde, og hertil kom det flade buede loft af træ med en let gipset forskalling hvilket medførte, at der opstod en stærk resonans, som blev hørlig så snart blot talestemmen hævede sig, og derfor voldte præsten store vanskeligheder.

Man har derfor flere gange flyttet prædikestolen; man har givet den en himmel, taget den bort igen, men alle disse forsøg var nytteløse. Havde prædikestolen ikke været så solidt lavet, havde den måske ikke holdt til alle disse rokeringer.

Mærkelig nok har også Mosesfiguren, som dog ellers bærer prædikestolen, været fjernet fra den gamle kirke. Det er muligvis sket i 1843. da man pa det tidspunkt for akustikkens skyld besluttede at sænke stolen en alen (o,6277m). Vi ved i hvert fald, at den var i kirken 1804, for på det tidspunkt var der en reparation, og her hedder det "prædikestolen og figuren, hvorpå den hviler, fik sig en omgang oliefarve."

Adskillige år senere blev Mosesfiguren fundet i byen og købt af kammerherre A. Oxenholm på Tårnholm, som 1892 gav den tilbage til kirken. Hvornår figuren er afsavet er svært at sige, da det kan være sket ved flere lejligheder.
I 1973 blev den røde plyskant på prædikestolen erstattet af en egetræsplade med læsepult.

På trods af flytninger, skrammer og ændringer er Anders Mortensens stol her endnu og stadig brugs- og seværdig.

Om billedskæreren Anders Mortensen
Billedskæreren Anders Mortensen findes kun to steder i kilderne nævnt med både for- og efternavn. Det ene sted er pa en kontrakt om levering af en altertavle til Nakskov kirke. Det andet er en stolestadebog fra Vor Frue kirke i Odense, hvor der under datoen 23. dec. 1654 står - indført, at "Anders Morten Bildhugger" har betalt sit stade (5. Stade) med 9 Mark. Der findes store mangler i mandtalslisterne. Vi ved ikke, om Anders Mortensen er død i sin hjemby, Odense i tiden mellem febr. 1658 og julen 1661, eller det er sket i Nakskov eller måske Maribo. Der kan have været to grunde til, at Anders Mortensen ikke er rejst hjem efter at han har stillet altertavlen op i Nakskov kirke. Dels den strenge vinter og svenskekrigen kan have hindret hans rejse' dels kan det vel tænkes, at han er blevet i Nakskov for at være sikker på at få alle sine penge. Det var en hård og urolig tid for landet, og meget er gået tabt, også ved brand.

Vi ved ikke meget om manden, men må se på hans arbejder. Renæssancen ønskede at skildre "del i sig selv hvilende fuldkomne", det rolige, som gav øjet hvile. I modsætning hertil ville barokken skildre det bevægede, det der giver indtryk af affekt, ekstase. Et fremtrædende træk er den snoede søjle, som netop skal give den, der ser, indtryk at noget, der stadig er i bevægelse. Barokken arbejder med enkeltheder. men ikke således at hver detalje er noget i sig selv. Den er kun en del af helheden. Ved overgangen fra renæssance til barok udviklede der sig i Nordeuropa en særlig dekorationsstil, som vi herhjemme kalder bruskbarokken eller undertiden øreflipstil. Den nye dekorationsmåde havde svulmende former af en overflod som aldrig før set. Det var noget blødt, dejagtigt uden fast form, der nærmede sig det omridsløse.

Vi ved intet som helst om Anders Mortensens ungdom og uddannelse. Ved at betragte hans arbejder ser vi ret snart, at han var af den nordtyske skole. Han har kendt de forskellige stilformer. Han viser fasthed i opbygningen, dristighed i kompositionen og sikkerhed i figurbehandlingen. Ved siden af alt det barokke har han bevaret meget af renæssancens; holder f.eks. overvejende de vandrette linier ubrudte og komponerer i det hele taget sine arbejder efter en arkitekturbunden form.

Det sikre udgangspunkt for en bedømmelse af Anders Mortensens arbejder er altertavlen i Nakskov kirke. Forbilledet for den er altertavlen i St. Knuds kirke i Odense (nu på Møntergården i Odense). Som tredje led i denne gruppe kan føjes altertavlen i Asperup kirke, hertil hører også prædikestolene i Dalum og i Nyborg kirker. Endvidere korforværket i Nyborg kirke (nu nedtaget), altertavlen og lågen til Ivar Vinds kapel i Dalum kirke, samt udsmykningen af prædikestolen i Asperup kirke.

Med nogenlunde sikkerhed tør det også antages. at A.M. er ophavsmanden til prædikestolen i Vor Frue i Odense og altertavlen i Agedrup. Sidst kan endelig nævnes Jacob Lerckes epitafium i Nyborg kirke.

Artiklen har tidligere været offentliggjort i Historisk Samfund for Sorø amts årbog 1999. Her gengivet med forfatterens tilladelse.

Kontaktoplysninger

  • Skt. Povls Kirke
  • Kirkepladsen 5
    4220 korsør

  • Telefon: 58 37 13 09
  • Email: hmk@km.dk
 

Sociale links