Koncerter

    4 mar

    Café koncert

    Koncert

    Søndag 4. marts kl. 15:00 - 17:00

    Sankt Getruds hus

    TONER FRA WIEN MED SANKT GERTRUDS KLAVER TRIO. Det nyrenoverede aktivitets-/sognehus, Skt. Gertruds Hus, danner rammerne for den første af mange Café Koncerter. Atmosfæren vil denne gang lede tankerne hen på det traditionelle østrigske caféliv og de klassiske toner, fra nær og fjern, vil flyde og skabe en opløftende oplevelse for koncertgæsterne. Gertruds Klaver Trio består af: Violinist Niels Peter Gudbergsen Cellist Martin Høier Pianist Steen K. Johansson Niels Peter Gudbergsen, som er privat uddannet violinist, har b.la. spillet i Tivolis promenade orkester og ved Danmarks Radio. Niels Peter er også et kendt ansigt på egnen, da han underviser på områdets musikskoler. Cellist Martin Høier er uddannet fra Det Kongelige Danske musikkonservatorium og har ligesom Niels Peter også spillet ved Danmarks Radio. Han arbejder til daglig som organist på Fyn. Pianisten er Skt. Povls Kirkes egen organist/pianist Steen Johansson. Steen er uddannet fra Det Kongelige Danske musikkonservatorium, hvor han var elev hos Pianist Nina Gade. Steen har nu været ansat ved kirken i 15 år og er en uundværlig stemningskaber i alle kirkelige tjenester. Steen er en meget dedikeret musiker og spiller ofte koncerter udenfor kirken. Der vil b. la. blive spillet musik af Massenet, Strauss og Gyldmark. I forbindelse med koncerten, vil der blive serveret kaffe, the og kage. Gratis adgang.


Kontaktoplysninger

  • Skt. Povls Kirke
  • Kirkepladsen 5
    4220 korsør

  • Telefon: 58 37 13 09
  • Email: jehe@km.dk
 

Sociale links