Studie- og oplevelseskreds om "Vores By - Korsør"

I efteråret 2018 står kirkens aktivitetsudvalg bag en række arrangementer om Byen Korsør. Her kan både børn og voksne lære deres by at kende, når passionerede korsoranerne fortæller historier, viser rundt og gør os alle klogere på Korsør og Korsørs historie. Nedenfor fremgår datoer for arrangementer og snarest vil programmet kunne downloades her og hentes i kirken. 

 

Tirsdag 18. sept. kl. 19.30 i Skt. Gertruds Hus - Hvorfor hedder byen Korsør? (Corsøer)

Lørdag 22. sept. Kl. 9.30 (børn og forældre tur) ved Fæstningen - Korsør Fæstning

Tirsdag den 2. okt. Kl. 19.30 i Skt. Gertruds Hus - Middelalderbyen Korsør

Lørdag den 13. okt. Kl. 13.00  (børn og forældre tur) ved Flådestationen - Korsør i 1800 tallet

Tirsdag den 13. nov. Kl. 19.30 i Skt. Gertruds Hus - Korsør i ”nyere tid” (1850 – 1980)

 

Tovholdere på studie- og oplevelseskredsen:

Hanne Møhr kan træffes på 58373584

Skt. Povls Kirkes aktivitetsudvalg ved Inger Mark står bag arrangementsrækken.

 

 

Foredrag

 

Kasper Støvring 9. oktober Kl. 19.30 i Skt. Gertruds Hus

”Hastighedskulturens forbandelser”

Over en halv million danskere er syge af stress, depression og angst, og mange andre har en følelse af at være udbrændte. I foredraget diskuterer Kasper Støvring det hastighedssamfund, vi lever i. Vi får mere tid til os selv, men samtidig smuldrer tiden mellem vores hænder. Vi gør frivilligt det, vi ikke vil – løber hurtigere og hurtigere i tidens hamsterhjul, zapper på tv, surfer på nettet og tilbringer tid på de sociale medier. Vi fornemmer, at vi i virkeligheden er en anden end den, vi er, men vi har bare ikke tid til at være denne person.

Det er paradoksalt. Det skyldes, at betingelserne for at leve det gode liv: langsomhed, stilhed og ensomhed, er ved at forsvinde. Hvorfor det – og hvad kan er gøres?

Gratis entré.

 

Elisabeth Dons Christensen 6. november Kl. 19.30 i Skt. Gertruds Hus

"Hold af, Hold ud, Hold fast"

Elisabeth Dons Christensen er tidligere biskop over Ribe stift og kommer denne dag til Skt. Gertruds Hus med foredraget ”Hold af, Hold ud ,Hold fast”, som handler om samliv, parforhold og ægteskab. Elisabeth Dons har som gymnasie –og seminarielærer i historie og kristendom samt som sognepræst erfaret, hvor stor en betydning den kristne grundfortælling og det kristne værdisæt har i dette ene at finde ståsted og mening i et menneskes liv. Det er ud fra dette ståsted, hun blandt holder foredraget om det sårbare samliv i ægteskab og parforhold. Og om at huske at vande hinandens tørstige kameler – i tide. 


Gratis entré.

    9 okt

    Litteraturkreds

    Litteraturkreds

    Tirsdag 9. oktober kl. 08:00 - 09:00

    Skt. Gertruds Hus


    13 nov

    Litteraturkreds

    Litteraturkreds

    Tirsdag 13. november kl. 09:30 - 11:00

    Skt. Gertruds Hus


    11 dec

    Litteraturkreds

    Litteraturkreds

    Tirsdag 11. december kl. 09:00 - 11:30

    Skt. Gertruds Hus


Kontaktoplysninger

 

Sociale links