Praktiske informationer om selve Konfirmationsgudstjenesten
Der kan være små nuanceforskelle fra præst til præst, så nedenstående oplysninger er vejledende.

Mødetidspunkt
Konfirmanderne møder i Sankt Gertruds hus en halv time før gudstjenesten.

Placering i kirken
Konfirmanden sidder på en stol, der er placeret på gangen ved siden af familiens bænkerække.
Drengene sidder i højre side, pigerne i venstre.
Konfirmanderne får plads i kirken i alfabetisk rækkefølge efter efternavn, således at "Andersen" sidder nærmest alteret og "Åberg" sidder nærmest kirkedøren.
Der sidder et navneskilt med konfirmandens navn på hver kirkebænk, så gæsterne kan finde på plads.

Gæster i kirken
Der er reserveret én kirkebænk til hver familie. Man kan sidde 6-8 mennesker på hver bænk, alt efter hvor tæt man kan holde ud at sidde. Der vil derudover være et mindre antal frie pladser, som deles ud efter "først-til-mølle" princippet. Der er festligt med en fyldt kirke, så kom med godt humør og tag det med et smil, hvis man måske bliver nødt til at stå op eller sidde på en ubekvem klapstol ? og lad være med at invitere 50 gæster til gudstjenesten.

Fotografering
Det er ok at fotografere under ind- og udmarch.
Fotografering under gudstjenesten er ikke tilladt!

Kontaktoplysninger

  • Skt. Povls Kirke
  • Kirkepladsen 5
    4220 korsør

  • Telefon: 58 37 13 09
  • Email: hmk@km.dk
 

Sociale links